Kvalitetskrav og formål
Gårdene, som du finder på FreshFarm, er alle mindre lokale gårde med et gårdsalg af egne fødevareprodukter og ofte også produkter fra nabo gårdene. Vi har ikke udvalgt gårdene efter specielle kvalitetskrav til fødevarerne, men blot at de er lokale, friske, årstidsbestemte og tilgængelige.
Økologi
Vi vil gerne mærke de gårde, der drives økologisk og biodynamisk, så de bliver lettere at finde for alle jer der gerne vil spise økologisk. Vi har skrevet øko efter gårdens navn på de gårde som vi ved er økologiske.
Udvalgt
I første omgang har vi taget de gårde med, som vi har besøgt og som vi har fundet ved hjælp af deres egen hjemmeside. Vi har haft dialog med mange af de gårdsalg, vi viser, enten ved besøg og samtale på gården eller via mail.
Afsnittet om fødevareprodukter bliver løbende opdateret og udvidet med nye nye efter vores besøg på de enkelte gårde. På den måde kan vi få alle de mange specielle produkter med.
At finde gårdsalg, markeder og specialudsalg er en løbende proces og vi lægger hele tiden nye på hjemmesiden og app'en.
Fødevarefestivaler
Vi har samlet og beskrevet de fleste fødevarefestivaler i Danmark og du kan her, som det eneste sted, finde lige den festival der passer dig. Du kan også finde dem via kalenderen.
Formål
Vi vil gerne vise mangfoldigheden af de fødevarer, der produceres i Danmark og synliggøre mulighederne for hvor du kan handle lokalt. Vi tror ikke, at det er nok at fødevarerne er sunde at spise, de skal helst også knytte sig til nærmiljøet, være årstidsbestemte og være til at få fat på. Vi synes, at det er vanvittigt ressource spild at fragte visse fødevarer verden rundt i stedet for at spise dem, der gror og vokser på vores egne marker. Vi tror, at man ved at rykke i den lille historie kan være med til at ændre den store.
Vi vil, på vores måde og med FreshFarm være med til at bevidstgøre om vigtigheden af hvad det er, vi spiser og åbne nye muligheder for at leve på en måde, hvor vi med viden og handling kan agere i eget liv.