Gårdsalg på Bornholm
På Bornholm - Østersøens perle, er der rig mulighed for at gå på opdagelse i madlandskabet. Her finder man mange forskellige fødevarer i traditionel forstand, men også de mest eksotiske frugter i Danmark, som for eksempel figen og morbær, der nyder rigtig godt af klippernes varme. Bornholm er ikke for ingenting blevet et madmekka, her i det bornholmske spisekammer bugner det med skønne friske råvarer og alt godt fra havet. Man kan stadig gå en tur på havnen og købe friske fisk.